Belysning der fungerer - og føles rigtig
God belysning handler ikke kun om funktion – men også om stemning og komfort i hverdagen. Hos Kruse El ApS hjælper vi både private og erhverv med at finde den rette løsning, uanset om det gælder hjemmet, kontoret, butikken eller noget helt tredje. Om du står midt i et nybyggeri, en renovering eller bare trænger til bedre lys, så finder vi en løsning, der passer til dine behov.
Vi holder til i Hadsten, men kører gerne ud i hele Østjylland og Djursland, herunder Ebeltoft, Skødstrup, Skanderborg, Aarhus og Randers.
Lad os finde den rigtige belysning til dig - Kontakt os i dag
Indendørs belysning - til hverdag og hygge
Når vi hjælper med belysning indendørs, kigger vi altid på, hvordan rummene bruges. Lys i køkken skal ikke være det samme som lys i stuen - og på badeværelset stiller man helt andre krav.
Vi rådgiver dig om belysning til køkken, badeværelse, stue og garderobe, så du får den optimale kombination af funktion og stemning. I køkkenet handler det typisk om godt arbejdslys kombineret med hyggelys til middagene. På badeværelset er det vigtigt med skarpt lys ved spejlet, men samtidig roligt og behageligt lys til de afslappende øjeblikke. I stuen hjælper vi ofte med dæmpbar belysning og integrerede spotløsninger, og i garderoben sørger vi for præcist lys, hvor du har brug for det.
Har du loft til kip eller ønsker du indendørs trappebelysning, finder vi løsninger, der både ser godt ud og fungerer praktisk. Vi tilbyder desuden smart belysning, som du kan styre med app eller stemme - og vi hjælper selvfølgelig med korrekt installation og opsætning.
Udendørs belysning - sikkerhed og stemning i haven og indkørslen
Udendørs lys spiller en stor rolle, både når det gælder tryghed og stemning. Med den rette belysning kan du gøre din bolig mere indbydende og samtidig øge sikkerheden omkring huset - også efter mørkets frembrud. Hos Kruse El ApS hjælper vi med alt fra hyggelig og lavt placeret havebelysning, der skaber en rolig stemning uden at blænde, til praktiske løsninger i indkørsel og på stier, som sikrer godt overblik og nem adgang til hjemmet. Vi installerer også belysning på facader, hvor det rigtige lys kan fremhæve husets arkitektur og give det et flot udtryk. Uanset hvilken løsning du vælger, sørger vi for professionel montering af udendørs belysning, hvor alt bliver koblet korrekt på elnettet og lever op til gældende standarder. Vi anvender kun materialer, der er godkendt til udendørs brug, og rådgiver dig gerne om, hvor det bedst kan betale sig at placere lyset - både for sikkerhedens og æstetikkens skyld.